Sneppekærsøen


Inde ved en lille skovsti i sydenden af Læsø Klitplantage ligger en lille sø med et bord og et par bænke, som man kan sidde på. Her kan man f.eks. nyde sin medbragte mad eller blot sidde og nyde stedets enestående stilhed. Navnet har søen fået, fordi det ikke er ualmindeligt at se og høre Snepper her. Enten om foråret, hvor hannen flyver parringsflugt og “brummer” eller om efteråret, når stormene raser og regnen tvinger flokke af denne lille skovfugl ned, for at søge ly og hvile, før de flyver videre sydpå for at overvintre mod syd. Det sidste kan af og til være det man kalder “Sneppefald”, og så kan man se flere hundrede fugle søge ly på den lille ø herude midt i Kattegat. Læsø er desuden et af Skovsneppens eneste faste ynglesteder i Danmark.

Sneppekærsøen
Sneppekærsøen var tidligere tæt omkranset af vegetation. Dette blev fjernet i 2007, og i dag er der meget mere lys og luft omkring søen.

Sneppekærsøen er ikke en naturlig sø, men som flere andre søer her oppe i Klitplantagen anlagt enten for at skabe bedre jagtmuligheder på især andefugle, men lige så meget for at skabe “åndehuller” i en kunstigt anlagt plantage oprindeligt uden så meget vand. Søen huser i dag en meget fin flora at planter, der knytter sig til næringsfattige og ekstremt rene miljøer og man kan bl.a. finde Pilledrager (Pillularia glubulifera), Flydende Kogleaks (Isolepis fluitans) og den smukke lyserøde variant af Åkande her.

PilledragerPilledrager (Pillularia glubulifera) er en sjælden og meget miljøfølsom plante, der knytter sig til rene søbredder.

Prøv at tage herop med familien og nyd en dag i de smukke omgivelser. Sneppekærsøen ligger på den anden skovvej, der går mod venstre, når man kører op ad Østre Skråvej fra Storedalsvej – ikke langt fra den etablerede cykelsti mod vest.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s