Badesøen

I den sydvestlige ende af Læsø Klitplantage i Stenbrovejens første sving ligger Badesøen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Som nybygget var shelteret ikke åbent ud mod søen, som det er i dag. (Foto fra 2003)

Omkranset af både nåle- og løvskov lyser dens klare, lave vand op og frister den besøgende til at smide sko og tøj og blot hoppe i baljen – i det mindste på en varm sommerdag.

Søen er, som de fleste af klitplantagens søer, kunstigt anlagt og det afgravede materiale er bortkørt og ligger i dag som beskyttelsesvold omkring skydebanen på Holtemmevejen.

Den lille ø i søens midte vidner om, at man måske tidligere har villet drive jagt på ænder her, og der kan da også ofte ses flere andearter på øen og på selve vandspejlet. Bl.a. gråænder og krikænder.

Søen blev navngivet i 2004 af børnene fra den nærliggende børnehave, der også den gang lå på Doktorvejen. (dog i en mindre og ældre udgave!) Den tids børn kom ofte på tur til søen og hjalp Naturstyrelsen med bl.a. at skære uønsket opvækst ned langs søens bredder. For at de skulle have et sted, at gå i ly når det regnede, opførtes et lille shelter. Det står der den dag i dag, og kan benyttes af hvem som helst – efter Naturstyrelsens regler.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Børn fra Læsø Børnehave hjælper til med at opføre shelteret ved Badesøen (Nov. 2013)

Efterfølgende kom der en grill, borde med bænke samt en vandhane og et lille muldtoilet. De udskårne træfigurer og vandlegetøj, der findes ved søen er fremstillet af en af Naturstyrelsens elever

Vandlegetøj 026
Vandlegetøj af træ er en fin beskæftigelse for børn og barnlige sjæle, der kommer forbi Badesøen

Naturen og stemningen er fantastisk lige her. Den næringsfattige sø er ofte krystalklar, og bredden omkring den er hjemsted for flere sjældne og spændende plantearter. Bl.a. findes her liden soldug, liden ulvefod, klokke-lyng og klokke-ensian. Alle arter, der trives bedst på magre steder.

Liden ulvefod Badesøen 0003
Liden ulvefod (Lycopodiella inundata) og liden soldug (Drosera intermedia) vokser på næringsfattig bund bl.a. ved renvandede søer

Badesøen er på Naturstyrelsens liste over officielle badesøer i Danmark.

Du kan finde Badesøen på Læsø her: Find vej til Badesøen

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s