På Læsø kan man på et forholdsvis afgrænset område finde mange forskellige naturtyper. Øen fremstår frodig med meget skov og krat, der dog i disse år er under afvikling mange steder for at give plads til mere lysåbne naturtyper. Der er mange vådområder og små søer og strandsumpe – men tørre naturtyper finder man også.
En af de mest ekstreme, tørre steder er “mini-ørkenen” eller sandbruddet, der skabes af vinden, dér, hvor den kan få fat i og flytte rundt med de mange små sandkorn.
Sandbrud findes både ved de nordvendte, højere kyster (Hvidebakker, Bansten og Danzigmann), hvor børn og barnlige sjæle kan hoppe rundt i dem. Men de måske mest biologisk fascinerende er dem, der findes længere inde på øen i indlandsklitterne.
Højsande er et af disse steder, og her har vinden siden rydningen af skov midt i 1600-tallet flyttet rundt med sandet og bl.a. formet de to store parabelformede klitter (Østre- og Vestre Foldgård), der rejser sig over den omgivende klithede.
Al natur vil med tiden gro til med enten urter eller buske og træer – også på Læsø. Men visse steder slår vinden til stadighed hul i plantedækket og skaber her de små naturperler, som vi kan opleve som mini-sandørkener.
Det små åbne sandhuller er ofte delvist omkranset af en krave eller en vold, og i det åbne sand kan temperaturen blive så høj, at det nærmest bliver smertefuldt at træde på dem med bare tæer. Det er ikke mange planter og dyr, der findes her, men alligevel er der nogle arter, der har tilpasset sig de barske forhold.
Myreløven er en af de spændende dyr og er beskrevet kort i et tidligere blog-indlæg.
Sandspringeren er en løbebilleart, der har specialiseret sig i at gå på stylter. Den løfter kroppen med sine lange, tynde ben, så den kommer så langt væk som muligt fra den varme sandoverflade.
Sandspringerne er rovbiller, der jager deres bytte ved at løbe meget hurtigt på de lange tynde ben. De kan, som navnet antyder også springe, og skal de bevæge sig over større afstande, kan de også udfolde deres vinger og flyve et stykke. Med deres store øjne ser de særdeles godt og kan dermed nemt få øje på og bedømme afstande til deres byttedyr.
Man ser kun sandspringere når temperaturen er relativ høj. Ved lavere temperaturer end 35 grader bliver billernes kropsfunktion nedsat og de bliver mere sløve eller graver sig ned i sandet.
Især Brun Sandspringer er nem at iagttage i f.eks. Højsande på en varm og stille sommerdag – og hvem ved, måske oven i købet på en efterårsdag. Prøv selv!
Læsøs natur 